Specialeskrivning

På en måde var det jo perfekt timing, at Jens blev tilbudt job i udlandet, nu hvor jeg alligevel skal skrive mit speciale. Men samtidig har jeg mange bekymringer om, hvad jeg skal lave de resterende 2,5 år (minimum) i Kina efter jeg er færdiguddannet. For historien om den hjemvendte, der er gået arbejdsløs 2,5 år+ efter endt uddannelse ser ikke så attraktivt ud på et CV.

Jeg elsker at kunne sige til andre: ”jeg er skam ikke hjemmegående, jeg skriver speciale”, men sandheden er, at jeg elsker selve fortællingen, mere end jeg elsker at gøre det.

Som mange sikkert kan nikke genkendende til, ligger meget af min identitet i det jeg laver; som jo er det at studere innovation og forretningsudvikling. Det var trygt at rejse til Kina velvidende, hvad jeg skulle bruge min tid på det første halve år (som nu er de næste tre-fire måneder). Men nu er det snarere blevet en klods om benet, der forhindrer mig i at gå ud og være sammen med andre mennesker. Der er svært at skulle hive sig selv op til at skrive speciale, og jeg kan mærke, at mange af de dage hvor jeg lukker mig inde for at skrive, bliver jeg lidt nedtrykt.

Jeg er uden tvivl ekstrovert af natur – det giver mig energi og overskud at være sammen med andre og komme ud. Men samtidig elsker jeg at studere, og jeg synes mit speciale er spændende. Men med alt det nye omkring mig, finder jeg det svært at finde den rette balance, hvor der er plads til det hele. Jeg ved ikke helt, hvad løsningen bliver. Men hvis du sidder med gode erfaringer, tips eller tricks, som du tænker kan hjælpe mig, modtages de med kyshånd. 

Jeg har købt en Maneki-neko (vinkende kat), som er en asiatisk talismand, der bringer held og lykke. (Bonus info: Rent faktisk vinker katten ikke, men den beder ved at bøje poten frem og tilbage). Jeg har den til at stå på skrivebordet i vores lejlighed, hvor jeg håber på, den vil bringe mig held de kommende måneder, hvor jeg skal arbejde mere intenst med specialet. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s