Real Housewives of Golden Lake Garden

Jeg kan huske, da jeg var på barsel første gang. Der var det et kæmpe problem, at Nahla ikke var særlig god til at sove. Jeg gik kilometer lange ture med barnevognen i minus ti grader, for at sikre mig Nahla fik sovet. Faktisk fyldte det så meget i mit liv, at jeg brugte mere tid på at snakke om det, end dét at få hende til at sove. Det er lidt på samme måde at være den hjemmegående expat i Kina – for selvom at børnene bliver passet, så snart der er mulighed for det, bliver ens problemer lige så store, som ens hverdag er. 

Forleden overhørte jeg to kvinder sidde i to timer og diskutere hvilken ramme, der skulle på et billede. To timer! Men det er jo ganske uskyldigt. I dag blev jeg kontaktet af en amerikansk kvinde, som fortæller mig, at hun blev overhalet af den bil, der kører Chloé til og fra skole – og det var fuldstændigt urimeligt at overhale hende. Og så er der folk, der råder en til ikke at lade ens børn omgås med de børn, som alligevel skal flytte inden for det næste halve år; fordi det er dumt at skabe relationer velvidende, at de kun er for en kort periode. HALLO! Det bliver simpelthen for meget, men det er jo bare et udtryk for, hvad der fylder i folks hverdage.

I Danmark var jeg alene med to børn halvdelen af tiden, hvor jeg selv gjorde rent, lavede mad, ordnede have, bragte og hentede børn, kørte til fritidsaktiviteter osv. Mit største problem i Danmark var, at jeg manglede timer i døgnet til at nå alt det, jeg skulle. I Kina er mit største problem, at jeg sveder i én time om ugen, når jeg tager cyklen på markedet for at købe frugt og grønt. Og grunden til at jeg sætter mig selv i den problematiske situation er, at jeg er for nærig til at betale prisen for at få leveret frugt og grønt til døren. 

Langt de fleste i vores compound (Golden Lake Garden) har ayis, der gør rent, passer børn, laver mad; chauffører der bringer og henter; indkøb der bliver leveret til døren mm. Hvad er der så tilbage at brokke sig over? -At man valgte den forkerte farve på neglelakken sidst man fik manicure (og det er altså lidt træls, skulle jeg hilse og sige – se billede 😬).    

Det værste er, at jeg ikke er en skid bedre – hverken nu eller da jeg var på barsel. Ens verden bliver lige nøjagtig lige så stor, som det man oplever, og det og dem man omgiver sig med. Hvilket på mange måder er helt naturligt. Jeg tænker, at det handler om at finde noget som giver mening i hverdagen. Fx er der flere der involverer sig i frivilligt arbejde, tager uddannelser eller kurser, så man på den måde får noget indhold i ens hverdag. Og så må man selektere i, hvilke mennesker man bruger sin tid på.

Så alle jer der kender mig – stik mig lige en flad, hvis jeg bliver for meget. Velkommen til mit liv som Real Housewife of Golden Lake Garden! 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s