Tao… Den nye mand i mit liv ❣️

Da vi rejste til Kina sidste dag i januar, havde vi ikke været her mere end et døgn inden tre personer havde nævnt noget om Tao-en-eller-andet. Vi spurgte vores agent, der har stået for vores bolig, hvor kan vi købe en cykel til Nahla, svaret var Tao-en-eller-andet. Efter at have fået det samme svar, da vi spurgte hvor man kan få afspænding til opvaskemaskine og hvor man kan købe hakket oksekød, måtte vi jo kigge nærmere på den webside, der hedder Taobao.

Taobao er ejet af Alibaba – jeg ville måske sammenligne det med Amazon, men så alligevel ikke. Taobao er verden største e-commerce website, og ifølge Amazons Alexa (webanalyse firma) skulle det være verdens syvende mest besøgte webside (2018). Der gik lige en måneds tid før vi fik kinesisk bankkonto, hvorefter vi kunne benytte Taobao til diverse indkøb. Vi køber alt fra yoghurt og andre mælkeprodukter til badedyr, tøj, vin og møbler. Det skal lige nævnes, at man skal huske at kigge anmeldelser, ellers kan man fx risikere at tøjet sket ikke ligner eller er i noget andet stof (det var det ser skete på nedenstående billede). Men hallo den kostede 40 kr.

Jeg elsker Tao så højt, at jeg ser igennem fingre med hans små fejltrin! Han er trods alt kun en webside. Men hvilken webside! Han er den vildeste platform, der samler ALT i ét, og så kan oven i købe tracke hvor langt ens indkøb er, komme direkte i kontakt med sælger, se kundeanmeldelser mv. Det mest geniale er billede søgningsfunktionen, hvor man kan sætte et billede ind af et HAY bord, og finde et der ligner på en prik til 1/10 af prisen. Det samme kan man gøre med tøj og alt andet. Desuden har man også adgang til flagship stores som fx Adidas, Nike, H&M eller Zara. 

Fordi lønninger er lave, koster fragt ingenting, så det kan faktisk betale sig at bestille 2 liter yoghurt, fordi man ofte ikke betaler fragt eller måske kun 3 kr. Jeg er vild med Tao, måske mest af alt fordi han er den perfekte overspringshandling, når man alligevel sidder ved computeren og burde skrive speciale. Jens er ikke så vild med, at jeg er vild med ham, da vi næste får (selvbetalte) gaver leveret hver dag 🙈 Men han må vænne sig til det, for Tao er kommet for at blive!   

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s