Indonesien (Bali)

Vores efterårsferie eller ”Golden week” som den hedder her i Kina blev brugt på Bali. I mange år har jeg drømt om at komme til dette Bounty paradis – og jeg må sige, jeg blev ikke skuffet.

Vi boede på øens østside i Sanur på Klumpu Bali Resort hele ugen. Vi kan godt lide at bo på små hoteller, hvor dette sted faldt lige i vores smag med kun 8 hytter og masse af lokal balinesisk charme – de varmest anbefalinger herfra (se billeder nedenfor). Sanur var det perfekte valg til vores familie: lavvandet badestrand uden store surferbølger som på vest siden af Bali, og så kunne vi cykle rundt på den 7 km strandpromenade, hvor der var et stort udvalg af lækre restauranter, caféer, barer mv. (alle med wifi så det var nemt at have iPad med til halvtrætte børn, der ikke havde tålmodighed til forældre, der vil have mere end en cocktail). Jeg kunne godt have tænkt mig også at havde boet oppe nord på ved vulkanerne, men det giver bare incitament til at komme tilbage til øen.  

I og med vi måske har verdens størst pool i vores compound i Guangzhou, og vi bor i subtropisk klima, så har vi rigelig badetid og soltimer. Derfor var vi også enige om, at der skulle skrues op for oplevelsesture på Bali. Og det skal jeg lige love for der blev. Vi tog luksusudgaven og lejede en chauffør/guide en par dage, som vi havde fået anbefalet af en af Jens kollegaer. Det var alle 350 kr. værd, og han endte faktisk med at spare os langt flere penge (læs med længere nede). 

Balis aktive vulkaner

På vores tur nordpå så vi tre vulkaner, hvoraf den største Mount Agung også er den mest aktive. Desværre nød vi kun udsigten til vulkanerne, vi fik ikke gået på dem i denne omgang.

Kaffeplantage

Indonesien er kendt for at producere noget af verdens bedste kaffe. Men også verdens dyreste: Luwak eller civet kaffe, som bliver lavet ud af luwakkens afføring 💩 Hos producenten på Bali koster denne kaffe 450 danske kr. for 100 g. Men jeg aner ikke hvor dyrt det er i Europa efter diverse mellemled også skal tjene på det. Pigerne synes besøget på kaffeplantagen var fantastisk; mest fordi de søde ansatte kom med varm kakao til dem under kaffe og te smagningen, men Nahla fik også lov at hjælpe med at riste kaffebønner. Her fik vi lært at sige tak på balinesisk: Suksma!        

Ubud

Byen i junglen og Balis kulturelle centrum. På mange måder en lidt hektisk by, men også smuk. Vi havde en dagstur til Ubud, hvor vi startede ud med vandring: Campuhan ridge walk. Fantastisk gåtur på en høj, hvor vi kunne se små landsbyer, junglen og smukke ris terrasser. Herefter fik vi set Ubud palads og Ubud marked. Og som afslutning på en skøn dag rende vi ”tilfældigvis” ind i vores danske venner til middag og drinks. 

Traditionel indonesisk dans

Dette er en meget gammel tradition, som er en blanding af dans og skuespil. Det var en lidt lang opvisning, hvis du spørger mig (9 agt), som handlede om det godes kamp mod det onde. Heldigvis sejrede den gode Barong, som er et løvelignende dyr i den balinesiske mytologi. Jeg er ikke sikker på, at vi helt forstod, hvad der skete i det skuespil – men kostumerne var virkeligt flotte 😀 

Tanah lot – klippetemplet

Dagen inden vi skulle hjem var vi forbi dette Hindu tempel, og uden at have undersøgt det nærmere, var vi så heldige at det gik fra at være højvandet til lavvandet mens vi var der, så Nahla og jeg gik igennem vandet ud på klippen. Munkene synes dog, at vandet var lidt højt for Nahla, så de kom hende straks til undsætning og bar hende over. Vi måtte desværre ikke så hele vejen op til templet, men vi blev velsignet af munke med helligvand, blomst bag øret og ris i panden (som bare sad fast med vand, så der gik lige nøjagtig 10 minutter, så var det faldet af).    

Snorkling

Vi havde trænet med snorkel hjemmefra i poolen med Nahla, så udover snorkling i søgræsset i Sanur, måtte vi bare på bådtur. Vi havde kigget på forskellige båd og ø turer, men det var dyrt – omkring 2.000 kr. for en dagstur. Så kommer jyden alligevel op i mig. Under køreturen med vores chauffør spurgte vi ind til snorkling, hvor han hjalp os med at booke en tur fra Padangbai med et par forskellige spots bl.a. ved den blå lagune med privat båd samt frokost på privat strand til 700 kr. Det var en stor oplevelse – især for Nahla som fik lov at fodre fiskene under vandet. For Jens og jeg var det også en stor oplevelse – især at få lov at se vores 7-årige datters begejstring.

Risterrasser

Udover de små lokale landmænds risterrasser vi oplevede på Campuhan ridge walk, fik vi set Tegallalang risterrasse. Ris terrasserne og deres specielle vandingssystem er helt unikke – og specielt disse små og stejle risterrasser i Tegallalang er helt specielle. Nahla var dog skuffet over, at kunne ikke måtte prøve en af gyngerne, hvortil man kunne leje den perfekte blafrende gynge-kjole (i flere forskellige farver) og derved tage det perfekte foto til ens Instagram profil 🙄

Den hellige abeskov

Abeskoven i Ubud er et naturreservat, som udover en masse aber også indeholder templer. Vi observerede en flok aber lege ved et springvand, hvor vi til vores store overraskelse lærte, at aber kan dykke. Aberne var meget nysgerrige og ville gerne tæt på, men det var pigerne ikke for vild med. Slet ikke da vi fandt ud af, at det kunne være farligt at få øjenkontakt med dem, da det kunne gøre dem aggressive.

Vandfald

Bali er kendt for sine mange smukke vandfald. Vi så kun et vandfald (desværre). Tegenungan vandfald var et smukt syn, men jeg tror nu, der er andre vandfald nord på der havde været endnu smukkere (igen: incitament til at komme tilbage). Nahla synes dog, at det var super fedt, at der var en Angry birds fuglerede.   

——————————————————————————————————————-

Balis charme godt kan aftage, når der fx er opsat gynger overalt ved diverse turistattraktioner som opmuntre til at promovere attraktionen på sociale medier. Men når det er sagt, gør turismen også bare, at det er nemt at kommunikere, begå sig med børn og langt de fleste steder kunne vi få mad og drikke, som børnene også synes var lækkert – hvilket vi ikke er vant til i Kina.På trods af Balis ekstreme popularitet og overflod af turister, har denne ø (i mine øjne) bare alt hvad jeg søger i en ferie: Bounty strande, forskelligartet natur, kultur og historie og prikken over i’et: Lækker mad og drikke. Og vi kommer helt sikkert tilbage! Suksma Bali ❣️

4 Comments

  1. Mette Green

    Fantastisk oplevelser 😘 du har da talent for det skriveri ❤️ kram moster mæ

    tir. d. 15. okt. 2019 12.58 skrev From China with Love :

    > Karina Green posted: ” Vores efterårsferie eller ”Golden week” som den > hedder her i Kina blev brugt på Bali. I mange år har jeg drømt om at komme > til dette Bounty paradis – og jeg må sige, jeg blev ikke skuffet. Vi boede > på øens østside i Sanur på Klumpu Bali Resort hele ug” >

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s