Palmer og juletræer 🌴🎄

Juleaften 2018 blev for første gang afholdt hjemme i vores eget hus i Hinnerup. Det var på en eller anden måde helt magisk, da det var den første juleaften hjemme hos os selv. Selvfølgelig hjalp min mor, da hun ikke helt troede på, at hendes datter på 35 år kunne lave risalamande og stege en and – måske har hun ret i det med anden 😁

Min mor var på forkant, da hun sidste jul gav pigerne drillenisser og snekugler, der skulle eksporteres til Kina kommende måned. Men da vi i januar pakkede vores liv ned i 10 kufferter, der skulle med til Kina, stod julepynt ikke øverst på listen. Det resulterede i at nu, 10 måneder senere i Kina kan vi tænke tilbage på vores julepynt, der ligger gemt væk i en kasse i et depotrum et sted i Midtjylland. I januar tænkte jeg, at det er jo bare ting, fysiske genstande, der ikke betyder noget. Men lige nu ville det have betyder meget for mig at kunne hænge de små tinsoldater på juletræet, jeg har fået af min mormor. Og for Nahla ville det have betyder meget at have haft drillenissen med, der kunne hænge hendes undertøj på juletræet ligesom sidste år 🎅🏻

I år har vi plastik juletræ med plastikpynt, da det er det man gør, når man bor i Kina. Pigerne har chokolade julekalender og julesok, som julemanden gavmildt aflægger visit hver dag. Vi har afholdt dansk julefrokost med fifty shades of gris, vi ser Tinka og kongespillet hver dag, og min svigermor sendte adventsgaver med til pigerne (helt tilbage i september). På trods af at temperaturen er faldet 15-20 grader, og at vi gør hvad vi kan, er det som om julestemningen ikke vil trænge igennem. Jeg har tænkt over, om det er varmen, om det er mangel på Sallings julelys her i Guangzhou eller noget helt tredje, der gør at min indre julestemning er tæt på ikke eksisterende. Kineserne fejrer ikke jul på samme måde som os danskere, så derfor er der selvfølgelig heller ikke pyntet op på samme måde som i Danmark. Men der er pyntet op på hotellerne, i storcentrene, i nogle butikker og restauranter – men det er ikke det samme. Ikke så overraskende tror jeg, at det handler om at traditioner, at tingene i julen helst skal være, som de plejer. Og en af de største traditioner er juletræet og duften af gran. Duften er selvfølgelig ikke eksisterende eftersom vores træ er plastik. Og selvom vi sidder og småfryser i vores uisoleret lejlighed og drikker varm kakao med skumfiduser, så er det bare ikke jul, når man kigger ud på palmer. Egentlig var jeg helt forberedt på, at ligesom alt andet i Kina vil være anderledes, er julen det selvfølgelig også. Heldigvis er der kun 7 dage til vi returnerer til Sallings julelys og vores familier for at holde jul – og med 16 dage til juleaften er jeg sikker på, at jeg nok skal nå at finde min indre julenisse frem. Ho ho hoooo! Glædelig jul 🎄☃️

Julefrokost med besøg af julemanden
Vietnamesisk restaurant
Vores plastik juletræ
The Four Seasons Hotel – Guangzhou

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s