At rejse er at leve…

Da vi sagde ”ja” til Kina, var vi indstillet på at det ville være i ”medgang og modgang” – men ikke indstillet på, at vi ville blive fanget her på ubestemt tid.

En af de vigtigste punkter, da vi forhandlede vores kontrakt, var faktisk penge til hjemrejse minimum to gange om året.  

Jeg tror vi er mange, der er enige i ”at rejse er at leve”. Og selvom jeg prøver at tænke rationelt og følge de instrukser der er, kan det være svært at acceptere den verden vi lever i nu med diverse rejserestriktioner. Jeg er godt klar over, at der er mange mennesker på jorden med en værre skæbne end det faktum ikke at kunne rejse. Men at være fanget i Kina føles for mig, som at på kompromis med min frihed. 

På mange måder føler jeg mig i den mest favorable situation fordi alternativet for os havde været, at mig og pigerne ikke var nået tilbage til Kina før grænserne lukkede, hvilket ville have betydet, at vi ville have været adskilt fra Jens på 6. Måned nu. Og hvem ved hvornår der ville være udsigter til genforening? 

Vi har ja-hatten på og har udnyttet muligheden for at bruge sommerferien på at se noget af Kina, på trods af vi selvfølgelig hellere ville have været i Danmark. Vi håber på at komme til Danmark i julen – men det det er nok mere en fjern drøm, der bliver derved. Det skal lige tilføjes, at det kan godt lade sig gøre, at komme tilbage til Danmark. Men problemet er, at komme ind i Kina igen. Og i og med Jens har sit arbejde, vi har en kontrakt, pigerne går i skole ser vi det ikke som en mulighed at rejse ud af Kina.

Det er ikke uden konsekvenser og udfordringer at rejse i Kina nu. Eksempelvis hørte vi på vej til lufthavnen i Huangshan, at der er tilfælde af corona i Hangzhou, hvor vi befandt os tre dage tidligere. Det ville betyde, at i værste fald bliver vores “health code” rød (se nedenstående billeder), hvilket betyder vi ikke kan rejse, ikke kan gå på restauranter, ikke kan gå i storcentre eller gå ud i det hele taget, da koden vises ved indgang til diverse steder. I Kina har alle provinser deres egne “health codes” i form a QR koder man scanner, og som alle er connected med hinanden. Det betyder man kan følge folks bevægelser og rejsehistorik. Smart! Og det virker. Det er jo netop grunden til, at Kina er så hurtig til at isolere tilfælde af corona og identificere mulige smittede. Heldigvis var vores kode stadig grøn i lufthavnen og vi fik lov at rejse hjem til Guangzhou.

En anden udfordring er at medierne i Kina, immervæk inden grænsen blev lukket, proklamerede at corona-tilfælde nu primært kom fra indrejsende vestlige, så der er stadig kinesere der er bange for os, på trods af vi har været i Kina i seks måneder nu. Den virkelige historie er nok, at det generelt bare var indrejsende der bragte smitten tilbage og ikke i særdeleshed vestlige. Der er faktisk hoteller i Kina, der ikke tager imod vestlige på nuværende tidspunkt. Så det er med en smule nervøsitet man rejser rundt i Kina, især når man rejser væk fra de store byer og ud på landet, hvor de ikke så ofte ser folk fra vesten. Selvom vi er blevet behandlet pænt, har vi hørt skrækhistorier.

Når vi skal rundt, skal vi ofte vise pas flere gange. Eksempelvis på vores en-dags-tur til Huangshan mountain viste vi pas fire gange, hvor Security personale tog billeder af vores pas med deres personlige smartphones (lidt grænseoverskridende for en dansker der nåede at bo i Danmark da GDPR var på sit højeste). Desuden skulle vi scanne diverse koder, som ingen kinesere skulle, og udfylde diverse dokumenter med personlige oplysninger, rejsehistorik mv. Ja, man må bevæbne sig med en vis portion tålmodighed, hvis man absolut (som os) vil rejse rundt i Kina nu.

Min veninde beskrev situationen i Kina i marts og april som omvendt apartheid. Vi vestlige må ikke gå på frugt og grønt markeder eller gå på Street restauranter. Men når Chanel åbner en ny butik, så er vi mere end velkomne 😂 Det er ikke så slemt mere efter grænsen lukkede. Men det er stadig tankevækkende og måske meget sundt at prøve at være “i bunden af fødekæden” for en gang skyld. Og det er der ingen tvivl om, at vi er! Den kinesiske regering gør det ikke nemt for os at være her, eller for expats at komme tilbage hertil. Så en kan jo tænke tanken, at de faktisk helst vil være os foruden. 

Kina har indført en masse tiltag på rekordtid, som virker! Det tager jeg hatten af for. Og så længe vi er her, så indordner vi os selvfølgelig reglerne og får det bedste ud af det. Jeg føler mig også utrolig tryg her, og når alt kommer til alt, er jeg glad så længe jeg har min mand og mine piger tæt på. Men hold nu kæft jeg glæder mig til at verden vender tilbage til noget der minder om status quo.

2 Comments

  1. Moster mæ

    Hej søde Karina spændene læsning og også meget skræmmende 😔 dejlig i har det godt ❤️ i er savnet i dk 🥰 hils familien kram mæ ❤️

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s