Beijing

Efter vores besøg i Xian drog vi videre nordpå til Kinas hovedstad. Beijing er et must see, når man besøger Kina og især når man bor i Kina. Vi trængte virkelig til noget julestemning her, så vi havde indlogeret os på Four Seasons velvidende der ikke ville være mangel på juledekorationer. 

Den Himmelske Fredsplads (Tiananmen square)

Den største city square / åbne byplads i verden med arealet 440.000 m2.

Den forbudte by

Hjem til de mange kejsere under Ming- og Qing-dynastierne 1422 til 1912. Grunden til stedet blev kaldt ”forbudt” skyldes at almindelige mennesker ikke havde adgang til stedet kun kejserfamilien og regeringen. Området indeholder 800 bygninger og 9.999 og ½ rum (se sidste billede).  

Himlens tempel

På grund af corona kunne vi ikke komme ind til selveste templet kun parken, da de kun solgte et lille antal billetter om morgenen, som var længe væk da vi kom kl 16.30. Men vores skønne guide, Helen, lokkede personalet til at lukke Nahla ind, så hun blev udstyret med kamera og en ansat tog endda et billede af Nahla med templet i baggrunden. Templet er fra 1420 og var for sin tid et helt unikt stykke arkitektur. Himlens tempel var det vigtigste af de kejserlige templer i Ming- og Qing- dynastierne, hvor der blev bedt til himmelguden om god høst.  

Den kinesiske mur

Den berømte og berygtede mur på 6.000-10.000 km (ja, ingen kender åbenbart den nøjagtige længde), og blev bygget i det 7. århundrede f.v.t. frem til starten af det 16. århundrede. Muren blev bygget som et forsvar mod plyndringer fra nomaderne.   

Sommerpaladset

Sommerpaladset er fra 800-tallet, hvor det kejserlige hof tilbragte sommeren. I 1860 blev det oprindelige palads ødelagt af engelske og franske soldater men genopbygget igen for at blive ødelagt igen 12 år senere. Det nye palads blev bygget i 1888 af enkekejserinde Cixi og er det som står i dag med mere end 3000 bygninger, tårne, pavilloner mv. Sommerpaladset har verdens længste korridor på ikke mindre end 728 m. udsmykket med 14.000 malerier til at underholde fodgængere fra den ene ende af paladsets park til den anden, hvor den berømte marmorbåd ligger. Og hvorfor så lave så lang en korridor? Tjo, fordi en fin dame som enkekejserinden Cixi kunne ikke risikere at få sol på sin hud, når hun skulle gå fra den ene ende af sommerpaladsets park til den anden.

798 Art Zone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s