Påklædningsetikette

Når man kommer fra et samfund som i Danmark med tydelige påklædningsetiketter, er det noget af en omvæltning at komme til Kina. I Danmark bærer vi alle sort eller som minimum mørkt tøj til begravelser, vi har sportstøj på (og sneakers) når vi dyrker sport, solbriller når solen skinner, og vi skifter for gudsskyld pyjamassen ud, når vi går uden for matriklen. Vi ved at andre ville kigge mærkeligt efter os, hvis vi eksempelvis dyrker sport i jeans. Jeg er faktisk ret sikker på, at en af reglerne i Fitness World er, at man ikke må benytte centeret i jeans. Det er almenviden og socialt uacceptabelt. 

I Kina eksisterer sådan en påklædningsetikette ikke, her er det helt normalt gå rundt i byen i nattøj og sutsko 24/7. Og nu tænker du måske, jamen går de ikke bare rundt i joggingtøj. NEJ! Det er pyjamas med Hello Kitty, diverse andre nuttede tegnefilmsfigurer eller værre Gucci eller lignende luksusbrands – så ingen tvivl her: det er nattøj.

I Kina er Disney-figurer som Mickey Mouse og Dumbo ikke kun for børn men langt mere for de voksne. Hvis du træder ind i en H&M i Kina er halvdelen af tøjet TIL VOKSNE med tegnefilms print på. 

I stærk kontrast til nattøjsmoden, så går mange også i højhælede sko (det bliver simpelthen for fancy at kalde dem stiletter i den her kontekst). Det er egentlig ikke så underligt i en stor by som Guangzhou, hvor byen myldrer med velpåklædte forretningskvinder. Men selv når vi har været på landet for at hike og bestige det ene bjerg efter det andet (som min familie vil sige), har mange kvinder høje hæle på. Og det er ikke sådan nogle med 2 cm hæl, nej det er 5cm+ og gerne nogle rigtig billige sko, som klikker hver gang de går op af et af de 1000 trin til toppen af bjerget. For de kan nemlig bedst lide de sko, hvor der ikke er rem på hælen, du ved: træskostiletten. Dem som kender mig ved, at jeg godt kan lide at være velklædt og gå i højhælede sko eller stiletter (som selvfølgelig er det rigtige ord i min kontekst). Men hvis man bestiger Avartar-bjergene, så vil jeg til enhver tid fortrække mine sneakers.

Et andet kinesisk påklædningskoncept er: Beijing-bikinien. Det er et kæmpe hit i Kina, hvor mænd i de varme måneder ruller deres t-shirts op og blotter maveskindet. Det lyder måske ikke så slemt, min far har da også slået græs i bar mave. Men det her er inde midt i byen på offentlige områder. Sidste år i forbindelse med Corona opstandelsen, beordrede Beijing regeringen, at det nu var forbudt at gå med maven bar, eller at ”opføre sig uciviliseret” for at forbedre både hygiejneforhold og Beijings image. Her i Guangzhou ses det stadig; det er ikke unormalt at midaldrende mænd går, løber eller sover på gaden med oprullet trøje.   

Jeg kan ikke finde ud af om Kinas påklædningsetikette er befriende eller bare mærkeligt. En ting kan man være sikker på, hvis de kigger underligt på dig er det højst sandsynligt ikke på grund af din påklædning.     

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s